Danmark har EU’s næsthøjeste årsløn i Eurostats opgørelse

Danmark havde i 2025 den næsthøjeste gennemsnitlige årsløn i Eurostats nye opgørelse over fuldtidsjusterede lønninger. Den danske løn lå på 73.500 euro før skat. Kun Luxembourg lå højere med 85.600 euro, mens Irland fulgte efter Danmark med 64.400 euro. Eurostat offentliggjorde tallene fredag den 6. november.

På EU-plan steg den gennemsnitlige årsløn med 4,3 procent fra 39.800 euro i 2024 til 41.500 euro i 2025. Den danske løn lå dermed omkring 77 procent over EU-tallet, beregnet ud fra de afrundede beløb. Det er forskellen i løn før skat og uden justering for, hvad varer og tjenester koster i de enkelte lande.

Høje danske lønninger møder høje priser

Danmark havde også det højeste prisniveau for husholdningernes forbrug i EU i 2025. I en separat opgørelse fra Eurostat lå det danske niveau 40 procent over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå 32 procent over, mens Irland lå 36 procent over. Bulgarien, hvor den gennemsnitlige årsløn i den nye lønopgørelse var 16.200 euro, havde et prisniveau 37 procent under EU-gennemsnittet.

For en lønmodtager, der sammenligner tilbud i to lande, beskriver årslønnen kun én del af regnestykket. To lønninger opgjort i samme valuta kan dække forskellige mængder varer og tjenester. Og selv inden for et land kan en person, der bruger meget af sin indkomst på bolig, opleve et andet udgiftspres end en person med lave boligudgifter. Eurostats prisniveau dækker forbruget bredt og kan bruges som baggrund for sammenligningen.

Skat betyder også noget for, hvor meget en lønmodtager har tilbage til forbrug og opsparing. Den fuldtidsjusterede bruttoløn kan derfor bruges til at sammenligne lønniveauer, mens en sammenligning af familiers rådighedsbeløb kræver oplysninger om både skat, indkomster og udgifter.

Lønnen steg hurtigere end priserne i EU

Eurostats harmoniserede forbrugerprisindeks steg i gennemsnit 2,5 procent i EU i 2025 sammenlignet med året før. Sætter man lønstigningen på 4,3 procent i forhold til den prisstigning, svarer det til en fremgang på omkring 1,8 procent efter inflation. Beregningen tager udgangspunkt i to EU-gennemsnit. For den enkelte afhænger udviklingen i købekraft af den faktiske løn og af priserne på de varer og tjenester, vedkommende køber.

Inflationen måler ændringen over tid, mens prisniveauet viser forskellen mellem lande i samme år. Det gør det muligt for et land at have relativt beskedne nye prisstigninger og samtidig være dyrt sammenlignet med nabolandene. Det danske harmoniserede forbrugerprisindeks steg eksempelvis 1,8 procent i gennemsnit i 2025, selv om det danske prisniveau fortsat lå højt.

Deltid bliver omregnet, så landene kan sammenlignes

Eurostat kombinerer oplysninger fra nationalregnskaberne og arbejdsstyrkeundersøgelsen. Først beregnes en gennemsnitlig årlig bruttoløn pr. lønmodtager. Dernæst justeres den ved hjælp af forholdet mellem den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte og for alle lønmodtagere. På den måde bliver landenes forskellige andele af deltidsarbejde taget med i beregningen.

Metoden har begrænsninger. Oplysningerne om arbejdstid dækker hovedjobbet, og de to datakilder afgrænser deres befolkning forskelligt. Eurostat fremhæver, at det kan have særlig betydning i små lande som Luxembourg, hvor grænsependling kan påvirke sammenligningen. Nederlandene opgør tallet med en anden metode og offentliggør det særskilt.

Lønstatistikken viser et gennemsnit for hele økonomien. En median ville i stedet placere lønmodtageren midt i fordelingen, med halvdelen over og halvdelen under. Meget høje lønninger kan trække gennemsnittet op, uden at de flytter medianen tilsvarende. Hvis flere kommer i arbejde i højtlønnede brancher, kan gennemsnittet stige, selv om lønnen i de enkelte job ændrer sig mindre. Det samme gælder, hvis sammensætningen af lønmodtagere ændrer sig på andre måder. For en læser, der vil sammenligne sin egen løn med andres, er oplysninger om branche, stilling og erfaring derfor mere præcise end placeringen på EU-listen.

Genrebilledet er AI-genereret og viser en fiktiv scene med lønpapirer.

Publiceret 8. november 2026 kl. 17.02 dansk tid.