Banker strammer kravene til virksomhedslån, mens lånelysten falder

Bankerne i euroområdet strammede igen kravene til virksomheders lån i tredje kvartal, samtidig med at efterspørgslen efter finansiering faldt. Det viser ECB's kvartalsvise udlånsundersøgelse, offentliggjort den 27. oktober. Nettotallet for strammere kreditstandarder til virksomheder endte på 9 procent mod de 5 procent, bankerne havde ventet i den foregående undersøgelse.

Højere oplevet risiko og mindre risikovillighed var de vigtigste forklaringer. Undersøgelsen peger dermed på en kombination, der er værd at holde øje med: Flere banker gør det vanskeligere at få et lån godkendt, mens færre kunder efterspørger lån. Det er to forskellige bevægelser, som begge har betydning for finansieringen af økonomien.

Ni procent er et nettomål

Tallet på 9 procent er ikke en rentestigning, og det betyder heller ikke, at 9 procent af alle virksomheder har fået afslag. ECB måler forskellen mellem andelen af banker, som melder om stramninger, og andelen, som melder om lempelser. Et positivt nettotal viser overvægt af stramninger.

Et konstrueret eksempel illustrerer forskellen: Hvis 20 procent af en gruppe banker strammer, og 11 procent lemper, er nettotallet 9 procentpoint. Eksemplet er ikke undersøgelsens faktiske fordeling. Det viser alene, hvorfor nettotallet ikke kan bruges som mål for, hvor mange kunder der rammes, eller hvor meget et bestemt lån bliver dyrere.

Mindre lånelyst hos virksomhederne

Bankernes svar viser også et nettotilbagefald i virksomhedernes låneefterspørgsel på 6 procent. Renterne var den vigtigste dæmpende faktor. Efterspørgslen efter boliglån faldt kraftigere, med et nettotal på minus 27 procent, mens efterspørgslen efter forbrugskredit faldt lidt.

Det er vigtigt at skelne mellem et ønske om at låne og bankens villighed til at godkende lånet. En virksomhed kan udsætte et projekt, fordi finansieringen er blevet mindre attraktiv, selv om banken stadig vil yde lånet. Omvendt kan en virksomhed have et uændret behov, men møde strammere krav. Undersøgelsen belyser begge sider gennem bankernes vurderinger; den følger ikke hvert enkelt projekt fra ansøgning til afgørelse.

Boliglån og forbrugslån følger forskellige spor

Kreditstandarderne for boliglån var samlet set uændrede, mens forbrugskredit viste en nettostramning på 14 procent. Uændrede godkendelseskriterier er dog ikke ensbetydende med uændrede lånevilkår. ECB skelner mellem bankens interne kriterier for at sige ja og de konkrete betingelser i en aftale.

For låntageren er sondringen praktisk. Et tilbud kan stadig være tilgængeligt, men have en anden pris eller andre betingelser end tidligere. Derfor giver det mening at læse mere end overskriftsrenten og undersøge, hvordan lånets løbetid, betalinger og øvrige vilkår passer til det behov, der skal finansieres. Undersøgelsen giver ikke en prisliste for den enkelte bank.

Euroområdet er ikke det samme som Danmark

Undersøgelsen omfatter 159 banker i euroområdet og blev gennemført mellem 21. september og 6. oktober. Svarene vedrører udviklingen i tredje kvartal og forventninger til fjerde kvartal. De er således ikke en opgørelse af alle danske bankers aktuelle praksis eller en måling af dagens finansieringsvilkår.

Danmark fører fastkurspolitik over for euroen. Nationalbanken forklarer, at pengepolitikken bruges til at holde kronens kurs stabil, blandt andet gennem renteændringer og køb eller salg af valuta. Det gør udviklingen omkring euroen relevant at følge herhjemme, men giver ikke grundlag for at overføre undersøgelsens nettotal direkte til danske låntagere.

Hvad bør man holde øje med?

JustMoneys vurdering er, at undersøgelsens vigtigste signal ligger i samspillet mellem adgang og efterspørgsel. En virksomhed med et finansieringsbehov kan bruge signalet som anledning til at gennemgå sit budget og sin dokumentation i god tid. Den kan ikke bruge det som facit på bankens svar.

Bankernes forventninger til kommende kvartaler er netop forventninger. De skal senere sammenholdes med nye svar og faktisk udlånsudvikling. Et nettotilbagefald i efterspørgslen er heller ikke det samme som et tilsvarende procentvist fald i værdien af alle udestående lån.

Læs også JustMoneys baggrund om hvorfor danske renter følger euroens spor. Billedet til artiklen er et genrebillede af en fiktiv finansieringssamtale og dokumenterer ikke en konkret lånesag.