PENGE · ØKONOMI · AKTIEROm JustMoney ↗

FORSTÅ ØKONOMIEN. FØLG PENGENE.

Søg
Økonomi / Nyhed

Japans økonomi stod stille, mens husholdningerne skar ned

Japans BNP var næsten uændret i tredje kvartal. Investeringer uden for boligmarkedet trak op, mens en stigning i importen trak ned.

Af JustMoney ·
Redaktionelt genrebillede
Billede: Charlotte Madsen

Japans økonomi stod stort set stille i tredje kvartal af 2026. Det reale bruttonationalprodukt faldt så lidt fra kvartalet før, at ændringen afrundes til minus 0,0 procent i det første skøn, som Japans Cabinet Office offentliggjorde 16. november. I andet kvartal steg BNP med 0,4 procent. Tallene er korrigeret for prisudviklingen og for normale sæsonudsving.

Stilstanden dækker over bevægelser i hver sin retning. Efterspørgslen inden for Japans grænser steg og bidrog med 0,6 procentpoint til kvartalets BNP-vækst. Handlen med udlandet trak tilsvarende 0,6 procentpoint fra. Bag det indenlandske løft stod blandt andet højere private investeringer uden for boligmarkedet, mens de japanske husholdninger skar ned på forbruget.

Husholdningerne brugte mindre igen

Husholdningernes forbrug faldt 0,3 procent fra april–juni til juli–september. Det var andet kvartal i træk med tilbagegang efter et fald på 0,4 procent i andet kvartal. Når den beregnede lejeværdi af ejerboliger holdes ude, var faldet 0,4 procent i tredje kvartal. Lejeværdien er nationalregnskabets mål for den boligydelse, en ejer får fra sin egen bolig, selv om der ikke betales husleje til en udlejer.

Også de private boliginvesteringer faldt. Tilbagegangen tog til fra 0,6 procent i andet kvartal til 1,1 procent i tredje kvartal. Investeringerne uden for boligområdet gik den modsatte vej med en fremgang på 1,6 procent efter et fald på 0,4 procent. Den post omfatter blandt andet virksomhedernes investeringer i udstyr og erhvervsbygninger og bidrog med 0,3 procentpoint til kvartalets vækst.

Efterspørgslen fra den offentlige sektor voksede 1,8 procent, men sammensætningen gør tallet svært at læse som et bredt løft i de offentlige udgifter. Det offentlige forbrug var næsten uændret, og de offentlige investeringer faldt 1,1 procent. Ændringer i offentlige lagre gav alene et positivt bidrag på 0,5 procentpoint til BNP-væksten.

Stigende import trak ned i BNP

Japans eksport af varer og tjenester faldt 0,2 procent fra kvartalet før, efter at den var steget 1,6 procent i andet kvartal. Samtidig steg importen 2,5 procent efter et fald på 1,3 procent kvartalet før. Det var importens fremgang, der stod for størstedelen af det negative bidrag fra udenrigshandlen.

Når et køb i Japan bliver dækket af en vare fra udlandet, tæller købet med i den indenlandske efterspørgsel, mens varen er produceret i et andet land. Derfor trækker nationalregnskabet importen fra, når det opgør, hvor meget Japan selv producerer. Vækstbidraget fra udenrigshandlen viser således, hvordan ændringer i eksport og import tilsammen påvirker opgørelsen af produktionen. For danske virksomheder, der sælger til Japan, er udviklingen på deres eget varemarked mere sigende end det samlede importtal, der også rummer varer og tjenester fra andre lande.

Nye regnskabstal kan ændre skønnet i december

Den japanske opgørelse angiver også kvartalets BNP-ændring i årstakt. Her svarer den lille tilbagegang til minus 0,1 procent. Årstakten viser, hvad der ville ske på et år, hvis kvartalets tempo gentog sig fire gange. Den kan derfor ikke læses som en sammenligning med tredje kvartal 2025, og den bygger på den mere præcise kvartalsændring bag det afrundede nul.

Japans Cabinet Office har planlagt at offentliggøre det næste skøn 8. december. Det vil blandt andet indarbejde flere oplysninger fra virksomhedernes regnskaber om investeringer og lagre. Myndigheden opgør, at den gennemsnitlige revision mellem det første og det andet skøn historisk har været 0,18 procentpoint målt uden fortegn. Med kvartalets første skøn så tæt på nul kan selv en mindre ændring flytte væksttallet fra tilbagegang til fremgang eller gøre faldet tydeligere. Decembertallene vil også give et bedre grundlag for at afgøre, hvor meget virksomhedernes højere investeringer bar den indenlandske efterspørgsel.

Myndigheden har allerede indarbejdet reviderede oplysninger fra blandt andet betalingsbalancen og prisindeks for varer og tjenester i mandagens skøn. Sammenligningen med andet kvartal bygger på tallene i den samme udgivelse.

Publiceret 16. november 2026 kl. 08.06 dansk tid.

Kilder & dokumentation

Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.

Læs også