Tjekkiet hæver renten til 4 procent før ventet prishop

Den tjekkiske centralbank har hævet sin vigtigste rente til 4,00 procent. Renteforhøjelsen på 0,25 procentpoint blev besluttet torsdag den 5. november og trådte i kraft fredag. Samme dag offentliggjorde banken en gennemgang af de prisstigninger, der ligger bag dens vurdering af økonomien.

Beslutningen gælder den to uger lange reporente. Centralbanken hævede samtidig diskontoen til 3,00 procent og lombardrenten til 5,00 procent. Begge satser steg ligeledes med 0,25 procentpoint.

Energipriser kan løfte inflationen ved årsskiftet

Den tjekkiske inflation var 2,5 procent i september målt over et år. Centralbanken peger især på dyrere brændstof som årsag til, at inflationen steg efter sommeren. Faldende fødevarepriser trak dengang i den anden retning. I bankens efterårsvurdering ventes fødevarepriserne at stige igen, blandt andet som følge af en svag europæisk høst og dyrere input til produktionen.

Bankens økonomer venter inflation lige under 4 procent i begyndelsen af 2027. Forventningen bygger blandt andet på, at effekten af en ændring i betalingen for støtte til vedvarende energi klinger af. Staten overtog afgiften i 2026, hvilket har dæmpet de målte prisstigninger i år. Samtidig ventes husholdningernes gas og elektricitet at blive dyrere.

De to forhold virker forskelligt. Når en tidligere prislettelse falder ud af sammenligningsgrundlaget, kan inflationen målt over et år stige alene af den grund. En ny stigning i energiregningen påvirker derimod også det beløb, husholdningen betaler her og nu. Det er en væsentlig forskel for familier, der lægger budget, og for virksomheder, der prøver at vurdere, hvor længe deres kunder vil være presset.

Banken venter lavere inflation i 2028

I den nye prognose regner centralbankens økonomer med en gennemsnitlig inflation på 2,1 procent i 2026, 3,2 procent i 2027 og 2,3 procent i 2028. Inflationen ventes at ligge over 3 procent det meste af næste år og at nærme sig bankens mål på 2 procent i løbet af 2028. Et højt tal i årets første måneder kan dermed godt følges af en lavere årsgennemsnitsrate, hvis prisstigningerne aftager senere på året.

Samtidig ventes BNP at vokse 1,7 procent i år og 2,5 procent i både 2027 og 2028. Det betyder, at prognosen kombinerer en strammere pengepolitik med hurtigere økonomisk vækst. Centralbankens økonomer regner blandt andet med fortsat indenlandsk efterspørgsel og et fornyet positivt bidrag fra nettoeksporten.

Bankens bestyrelse vurderer, at usikkerheden samlet trækker i retning af højere inflation. Den peger blandt andet på vedvarende prisstigninger på tjenester, boligrelaterede omkostninger og risikoen for fortsat hurtig lønvækst. Hvis virksomheder fortsat møder høje omkostninger og har mulighed for at sende dem videre, kan det tage længere tid at få prisstigningerne ned.

Rentesatsen og prognosen har forskellige roller

Reporenten er en besluttet sats, som gælder fra den 6. november. Efterårsprognosen viser derimod, hvordan bankens økonomer forventer, at blandt andet priser, vækst og markedsrenter vil udvikle sig. Den gennemsnitlige tremånedersrente på det tjekkiske pengemarked, PRIBOR, er i prognosen anslået til 4,1 procent i 2027 og 3,6 procent i 2028. Tallene er årsgennemsnit for en markedsrente.

For en virksomhed med lån i tjekkiske kroner vil virkningen blandt andet afhænge af, hvornår renten genfastsættes, og hvilken referencerente der står i aftalen. En virksomhed, der køber eller sælger i tjekkiske kroner, kan samtidig have valutarisiko. Værdien i danske kroner af en tjekkisk betaling afhænger af kursen på betalingstidspunktet, selv hvis beløbet i lokal valuta er aftalt på forhånd.

De næste inflationstal vil især vise, hvor meget energi fylder i prisstigningerne. Udviklingen i priserne på tjenester og lønninger vil give et bredere billede af, hvor vedvarende presset er. Det er de forhold, der kan ændre grundlaget for kommende rentebeslutninger.

Genrebilledet er AI-genereret og viser en fiktiv tjekkisk byscene.

Publiceret 7. november 2026 kl. 11.40 dansk tid.