Inflationen blev på 2,2 pct. i oktober, mens kerneinflationen faldt
Dyrere brændstof trak mest op i de danske forbrugerpriser over det seneste år. Fra september til oktober var strøm den største kilde til prisstigningen.

De danske forbrugerpriser lå 2,2 pct. højere i oktober end i samme måned sidste år. Det var samme årsstigning som i september. Brændstof var den enkeltpost, der trak mest op i oktober, mens kerneinflationen faldt fra 1,9 til 1,7 pct. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse fra 10. november.
Transportpriserne var 7,4 pct. højere end året før. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer kostede derimod 2,3 pct. mindre. De to grupper vejer omtrent lige meget i det samlede indeks, men deres priser trak i hver sin retning. For en familie, der bruger en stor del af budgettet på bil og brændstof, kan transportpriserne derfor fylde mere end i det officielle tal.
Dyrere strøm fra september til oktober
Selv om årsinflationen stod stille, steg forbrugerpriserne 0,5 pct. fra september til oktober. Elektricitet tegnede sig alene for 0,42 procentpoint af stigningen på måneden. I sammenligningen med oktober sidste år trak elektricitet stadig en smule ned i inflationen.
De to sammenligninger har forskellige udgangspunkter. Et prishop fra september kan godt efterlade prisen lavere end i oktober sidste år, hvis den var faldet i mellemtiden. For en husholdning med en elaftale, hvor prisen ændrer sig løbende, kan udsvingene derfor slå igennem på regningen, selv om strømmen fortsat er billigere i indekset end for et år siden. Hvor meget regningen ændrer sig, afhænger også af forbruget.
Bidraget på 0,42 procentpoint viser, hvor meget strømmen trak det samlede indeks op på måneden. Det kombinerer prisændringen med den vægt, elektricitet har i forbrugskurven. På samme måde bidrog brændstof med 0,68 procentpoint til årets prisstigning, selv om det kun udgjorde omkring to pct. af kurven. En lille post kan sætte et tydeligt aftryk, hvis prisen ændrer sig meget.
Månedsændringen kan også rumme sæsonudsving. I oktober trak dyrere sommerhusleje op, mens billigere hotelovernatninger og pakkerejser trak ned. Årstallet sammenligner den samme kalendermåned på tværs af to år, hvor nogle af de sædvanlige sæsonudsving går igen.
Husleje holder kerneinflationen oppe
Kerneinflationen beregnes uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Ved at tage de grupper ud får man et andet billede af prisudviklingen, hvor et udsving i el eller benzin ikke slår direkte igennem. Højere huslejer var ifølge Danmarks Statistik det vigtigste bidrag til kerneinflationen.
Prisvæksten på tjenester faldt fra 3,3 til 2,9 pct. målt over et år, mens prisvæksten på varer steg fra 0,9 til 1,4 pct. De to grupper følger altså ikke nødvendigvis samme udvikling. Huslejen følger for eksempel vilkårene i den enkelte lejeaftale, mens en bilist mærker den aktuelle brændstofpris ved næste tankning. De forskellige tidspunkter for prisændringer har betydning for, hvornår en husholdning mærker dem i sit budget.
Forbrugskurven er et gennemsnit
Danmarks Statistik vægter priserne efter, hvor stor en del af husholdningernes samlede forbrug der går til de enkelte varer og tjenester. Forbrugsundersøgelsen supplerer nationalregnskabet med oplysninger om, hvordan udgifterne fordeler sig. To familier med samme samlede budget kan opleve forskellig prisudvikling, hvis den ene bruger en større andel på transport og den anden en større andel på husleje og dagligvarer.
Hvis en kurv havde kostet 10.000 kr. i oktober sidste år og fulgt det samlede indeks præcist, ville den koste cirka 10.220 kr. i oktober i år. Det regnestykke holder sammensætningen fast. I et virkeligt budget ændrer beløbet sig også, hvis familien køber andre varer, kører mindre eller bruger mere strøm.
Det EU-harmoniserede indeks, der bruges til at sammenligne landene, viste en dansk årsinflation på 2,1 pct. i oktober. Det nationale danske indeks medregner prisudviklingen for ejerboliger via en beregnet lejeværdi, som den harmoniserede opgørelse udelader. Eurostats foreløbige estimat for euroområdet var 4,0 pct. i oktober. De fulde europæiske tal ventes 18. november, og næste danske opgørelse udkommer efter planen 10. december.
Genrebilledet er AI-genereret og viser en fiktiv tankstation.
Publiceret 10. november 2026 kl. 11.49 dansk tid.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
