EU’s olieberedskab faldt, mens virksomhedernes lagre voksede
Beredskabslagrene faldt til 103,5 mio. ton i juli. De kommercielle lagre steg, og 13 lande lå under deres nationale minimum for beredskabslagre.

EU’s beredskabslagre af råolie og olieprodukter faldt til 103,5 mio. ton i juli. Det er 2,5 procent mindre end i juni og 4,2 procent mindre end i juli sidste år. Samtidig lå 13 medlemslande ifølge Eurostat under deres nationale minimum for beredskabslagre. Tallene fremgår af en opgørelse, som EU’s statistikbureau offentliggjorde 12. november.
Beredskabslagrene lå i 2025 for det meste omkring et gennemsnit på 108,5 mio. ton. De faldt til 105,5 mio. ton i december, kom igen op omkring det tidligere niveau i første kvartal og har siden marts været på vej ned. Juli gør dermed faldet synligt både i forhold til måneden før og over et helt år. Tallene beskriver situationen i juli, og lagrene kan have ændret sig siden.
De kommercielle lagre voksede
Samtidig steg de kommercielle olielagre til 52,5 mio. ton. Det var en fremgang på 5,7 procent fra juni og 10,6 procent sammenlignet med juli 2025. De kommercielle beholdninger er de rapporterede lagre, som virksomheder holder til deres drift og handel. Beredskabslagrene har til formål at give landene adgang til olie og olieprodukter ved problemer med forsyningen.
Det betyder, at to forskellige dele af olieforsyningen bevægede sig i hver sin retning. Større kommercielle beholdninger kan give virksomheder mere at trække på i deres normale drift. Hvor meget de kan bidrage i en forsyningskrise, afhænger blandt andet af, hvilke produkter de indeholder, og hvor hurtigt de kan bringes frem til brugerne. Den nationale opgørelse over minimumslagre tager udgangspunkt i beredskabsreglerne.
I Danmark udgjorde de kommercielle lagre ifølge Eurostat 51,9 procent af de samlede opgjorte beholdninger af råolie og olieprodukter. Det var samme andel som i Litauen. Andelen beskriver fordelingen mellem de to typer lager. Den fortæller derfor noget andet end, hvor mange dages import eller forbrug et lands beredskab dækker.
Minimum afhænger af import og forbrug
EU-reglerne kræver som udgangspunkt beredskabslagre svarende til mindst 90 dages gennemsnitlig daglig nettoimport eller 61 dages gennemsnitligt dagligt indenlandsk forbrug. Landene skal bruge det højeste af de to beregnede lagerkrav. Derfor kan to lande have meget forskellige krav målt i ton, selv om de følger samme regel.
De lande, som Eurostat opgjorde til at ligge under deres minimum i juli, omfattede blandt andre Italien, Nederlandene og Østrig. Danmark stod uden for gruppen. Tyskland havde det største beredskabslager målt i ton med 20,0 mio. ton, fulgt af Frankrig med 16,4 mio. ton og Spanien med 14,2 mio. ton. Et stort lager i ton kan hænge sammen med et stort forbrug eller en stor import. Opgørelsen i ton og opgørelsen i antal dages dækning svarer derfor på forskellige spørgsmål.
Olietypen har betydning for forsyningen
Råolie udgjorde 43,7 mio. ton af EU’s beredskabslagre i juli. Gas- og dieselolie stod for 36,5 mio. ton, og benzin for 9,8 mio. ton. Råolie skal raffineres, før den kan bruges som brændstof. Et lager med færdige olieprodukter og et lager med råolie kan derfor spille forskellige roller, hvis en forstyrrelse rammer et raffinaderi eller leverancerne af et bestemt brændstof.
For transportvirksomheder og husholdninger er det især adgangen til de enkelte brændstoffer og deres priser, der mærkes i økonomien. Lagerstatistikken viser, hvilke beholdninger der fandtes i juli. Priserne ved pumpen afhænger også af blandt andet råolieprisen, raffinering, transport og afgifter. En ændring i lagerstørrelsen kan derfor ikke omsættes direkte til en bestemt ændring i benzin- eller dieselprisen.
Den månedlige statistik gør det muligt at følge, om beredskabslagrene fortsætter ned, og om flere eller færre lande ligger under deres nationale minimum. De kommercielle lagre kan samtidig vokse eller falde i et andet tempo, fordi virksomhederne tilpasser deres indkøb og lagerhold til den løbende drift.
Publiceret 15. november 2026 kl. 11.22 dansk tid.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
