23 procent færre boliger blev sat i gang i tredje kvartal

Byggeriet af 5.309 boliger blev sat i gang i Danmark fra juli til september. Det var 1.562 færre end i andet kvartal, svarende til et fald på 23 procent efter korrektion for sæsonudsving. Tilbagegangen kom fra etagebyggeriet og fra boliger i øvrige bygninger, mens der blev sat flere enfamiliehuse i gang. Det viser Danmarks Statistiks opgørelse, offentliggjort fredag den 13. november.

Sammenlignet med tredje kvartal sidste år blev der sat 9 procent færre boliger i gang. Faldet fra kvartalet før var større, blandt andet fordi andet kvartal bød på en kraftig stigning i antallet af påbegyndte boliger i etagebyggeri. De to sammenligninger giver derfor lidt forskellige billeder af faldets størrelse. Den ene måler udviklingen siden det foregående kvartals høje aktivitet, mens den anden sammenligner med samme del af året i 2025.

Færre etageboliger og flere enfamiliehuse

Antallet af påbegyndte boliger i etagebyggeriet faldt 44 procent fra andet til tredje kvartal. I øvrige bygninger var faldet 46 procent. Til gengæld kom der 14 procent flere påbegyndte enfamiliehuse. For en køber eller lejer, der leder efter en bestemt boligtype, kan udviklingen i den relevante kategori derfor sige mere end det samlede antal. Hvor boligerne bygges, har også stor betydning for, hvem der senere får adgang til dem.

Et enkelt etageprojekt kan rumme mange boliger. Når flere projekter kommer i gang tæt på et kvartalsskifte, kan tidspunktet for deres byggestart derfor påvirke antallet af boliger mærkbart. En kvartalsændring siger, hvor meget aktiviteten flyttede sig mellem de to perioder. Flere kvartaler kan vise, om den svagere start på etageboliger fortsætter.

Byggearealet faldt langt mindre end boligtallet

Danmarks Statistik opgør også byggeaktiviteten i kvadratmeter. I tredje kvartal blev der sat 1,65 mio. kvadratmeter etageareal i gang, 2 procent mindre end kvartalet før og 2 procent mindre end samme kvartal sidste år. Arealtallet dækker byggeriet bredere end antallet af nye boligenheder. Både størrelsen på de enkelte byggerier og fordelingen mellem boligbyggeri og andet byggeri kan få de to mål til at bevæge sig forskelligt.

Kommunerne gav tilladelse til 1,57 mio. kvadratmeter byggeri i kvartalet, 3 procent mindre end kvartalet før. Samtidig blev der fuldført 1,77 mio. kvadratmeter, en stigning på 1 procent. En byggetilladelse, en byggestart og en færdig bygning er forskellige faser. Byggeri, der blev fuldført fra juli til september, kan være sat i gang flere kvartaler tidligere. Derfor kan det fuldførte areal godt stige i et kvartal, hvor der sættes færre nye projekter i gang.

I alt blev 5.153 boliger færdige i tredje kvartal, 18 procent færre end i andet. Antallet af færdige boliger i etagebyggeri faldt 40 procent fra kvartalet før. Det var fjerde kvartal i træk med tilbagegang for færdige etageboliger. I enfamiliehuse var faldet 4 procent, mens antallet af færdige boliger i øvrige bygninger steg 4 procent. Antallet af færdige boliger følger derfor heller ikke nødvendigvis udviklingen i det samlede færdige areal.

Forsinkede registreringer kan ændre tallene

Opgørelsen bygger på Bygnings- og Boligregistret, BBR. Danmarks Statistik korrigerer for normale sæsonudsving og bruger tidligere registreringsmønstre til at skønne over forsinkelser i indberetningerne. Korrektionen har især betydning for det påbegyndte byggeri. Kvartalstallene kan derfor ændre sig, når flere byggesager bliver registreret og kommer med i statistikken.

Færre påbegyndte boliger kan på sigt betyde færre indflytningsklare boliger fra den gruppe af projekter. Danmarks Statistik har planlagt næste kvartalsopgørelse til 11. februar 2027. For boligmarkedet afhænger virkningen af, hvor længe byggerierne tager, og hvor de ligger. Det nationale tal fortæller, hvor mange boliger der blev sat i gang, mens udviklingen i udbuddet af boliger i en bestemt kommune også afhænger af, hvilke projekter der allerede er under opførelse, og hvornår de står klar.

Publiceret 14. november 2026 kl. 16.59 dansk tid.