Forbrugertilliden faldt igen: Danskerne ser mere pessimistisk på økonomien
Danmarks Statistiks indikator gik fra minus 17,2 til minus 19,3 i november. Især vurderingen af familiens og landets nuværende økonomi blev svagere, men månedsfaldet er mindre end den grænse, statistikken normalt bruger for en sikker ændring.

<h2>Tre af fem delmål gik tilbage</h2>
<p>Danskernes syn på økonomien blev mere negativt i november. Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator faldt til minus 19,3 fra minus 17,2 i oktober. Det er den laveste måling siden foråret, og gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 15,3.</p>
<p>Indikatoren sammenfatter svar på fem spørgsmål om husholdningernes og Danmarks økonomi samt lysten til at købe større forbrugsgoder. Tre af de fem delindikatorer faldt fra oktober til november. Den største svækkelse kom i vurderingen af familiens økonomi her og nu og af den danske økonomi her og nu.</p>
<p>Forbrugertillid er en temperaturmåling af svarene, ikke et regnskab over, hvor mange kroner familierne har til rådighed. Et negativt nettotal betyder, at flere svar peger på en forværring end på en forbedring. Det fortæller ikke i sig selv, om husholdningernes faktiske forbrug er faldet.</p>
<h2>Vurderingen af nutiden trak ned</h2>
<p>På spørgsmålet om familiens økonomi i dag sammenlignet med for et år siden faldt nettotallet fra minus 11,1 til minus 15,1. Gennemsnittet for et halvt år er minus 10,5. Vurderingen af Danmarks økonomi over samme periode gled fra minus 27,8 til minus 31,7, mod et seksmånedersgennemsnit på minus 25,1.</p>
<p>Også forventningen til Danmarks økonomi om et år blev dårligere: indikatoren faldt fra minus 26,1 i oktober til minus 28,7 i november. Derimod var familiernes forventning til deres egen økonomi næsten uændret på minus 6,1 mod minus 5,9 måneden før. Den forskel peger på, at pessimismen i november især handlede om den brede økonomi og den aktuelle situation – ikke på et tilsvarende brat fald i forventningerne til egen husholdning.</p>
<p>Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at købe større forbrugsgoder nu. Nettotallet var minus 15,1, omtrent på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder. Forventningen om større køb det kommende år blev minus 7,0 mod minus 6,9 i oktober.</p>
<h2>Prisforventningerne er stadig høje</h2>
<p>Respondenterne oplever fortsat prisstigninger: indikatoren for priserne nu sammenlignet med for et år siden var 36,6, over seksmånedersgennemsnittet på 32,7. Forventningen til prisudviklingen de næste 12 måneder var 34,8 mod et gennemsnit på 30,9. Nettotallet måler retning og styrke i svarene; det er ikke en prognose for inflationen på 34,8 procent.</p>
<p>Den faktiske prisstatistik giver et andet mål. Danmarks Statistik opgjorde inflationen til 2,2 procent i oktober sammenlignet med oktober året før, uændret fra september. Kerneinflationen, hvor energi og ikke-forarbejdede fødevarer er taget ud, var 1,7 procent. At forbrugerne fortsat mærker prisstigninger, kan derfor godt eksistere samtidig med en moderat aktuel årsinflation: prisniveauet kan fortsat ligge højere end året før, selv når tempoet i stigningerne er lavere end under perioder med høj inflation.</p>
<p>Novemberundersøgelsen viser også en forventning om stigende arbejdsløshed. Indikatoren var 23,8 mod 22,0 i oktober og et seksmånedersgennemsnit på 18,9. Et positivt tal betyder her, at flere forventer ledigheden vil stige end falde. Det er en forventningsmåling, ikke en opgørelse over registrerede ledige.</p>
<h2>Månedsfaldet kræver forsigtighed</h2>
<p>Danmarks Statistik understreger, at en ændring fra måned til måned normalt skal være større end fem point for at være statistisk sikker. Det samlede fald på 2,1 point fra oktober til november ligger under den grænse. Målingen dokumenterer derfor ikke med sædvanlig sikkerhed et bredt skift i befolkningens holdning på bare én måned.</p>
<p>Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af måneden blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år via telefon- og internetinterviews. Der sæsonkorrigeres ikke for indikatoren. Sammenligninger med tidligere måneder bør derfor læses som signaler om stemningen og ses sammen med faktiske tal for priser, beskæftigelse, løn og forbrug.</p>
<p>For husholdningerne er tallene ikke en direkte grund til at ændre budget eller udsætte et planlagt køb. De peger snarere på, at mange fortsat oplever økonomien som presset og er tilbageholdende med større anskaffelser. Om den forsigtighed ender med at slå igennem i butikkernes salg, kan først vurderes, når de faktiske forbrugs- og detailhandelstal foreligger.</p>
<h2>Kilder</h2>
<p><a href="https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53359">Danmarks Statistik: Tilbagegang i forbrugertilliden, 20. november 2026</a><br><a href="https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53348">Danmarks Statistik: Uændret inflation i oktober, 10. november 2026</a></p>
Publiceret 21. november 2026 kl. 14.04 dansk tid.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
