Danskernes forbrug voksede hurtigere end i EU
Danske husholdninger øgede forbruget 2,3 procent i 2025 efter korrektion for priserne. I EU steg det samlede forbrug 1,6 procent.

De danske husholdningers forbrug voksede 2,3 procent i 2025, når der korrigeres for prisudviklingen. I EU som helhed steg forbruget 1,6 procent. Danmark lå dermed 0,7 procentpoint over den samlede vækst blandt EU-landene. Det viser Eurostats opdaterede opgørelse af husholdningernes forbrug, som bygger på tal udtrukket 13. november.
Forbruget tog også til i Danmark i forhold til året før. Fra 2023 til 2024 steg det danske husholdningsforbrug 1,0 procent ifølge samme opgørelse. Stigningen på 2,3 procent fra 2024 til 2025 viser, at husholdningerne samlet øgede deres forbrug af varer og tjenester i højere tempo. Det er et mål for den samlede aktivitet. Hvor meget den enkelte familie købte, afhænger af dens økonomi og behov.
Kommunikation og fritid voksede mest i EU
I EU voksede forbruget af information og kommunikation med 3,3 procent, den største stigning blandt forbrugsgrupperne i Eurostats opgørelse. Fritid, sport og kultur fulgte med 3,1 procent. Forbruget af tøj og sko steg 2,7 procent. Samme stigning blev registreret for møbler, husholdningsudstyr og løbende vedligeholdelse af hjemmet.
Alkohol, tobak og euforiserende stoffer er samlet i én kategori hos Eurostat. Det var den eneste brede kategori, hvor forbruget faldt i 2025. Tilbagegangen var 1,9 procent og fulgte efter et fald året før. Tallene dækker EU under ét. De viser, hvordan de forskellige typer forbrug udviklede sig samlet på tværs af medlemslandene, mens udviklingen kan være en anden i en dansk butik eller branche.
For en virksomhed kan væksten i den relevante forbrugsgruppe give en bredere sammenligning med egne salgstal. Virksomhedens omsætning i kroner er imidlertid også påvirket af priserne og af ændringer i, hvilke varer kunderne køber. Eurostats vækstrater søger at fjerne effekten af prisændringer. En stigning i en butiks omsætning og en stigning i det reale forbrug kan derfor have forskellig størrelse.
Bolig og energi fylder i det danske forbrug
I Danmark udgjorde bolig, vand, el, gas og andre brændsler 28,7 procent af de samlede forbrugsudgifter i 2025. Fødevarer og alkoholfri drikke udgjorde 11,9 procent. Andelene beskriver, hvordan de samlede forbrugsudgifter fordeler sig. Vækstraten på 2,3 procent handler derimod om ændringen i forbrugets omfang, når der tages højde for priserne.
For husholdningerne betyder udgifternes sammensætning noget for, hvordan ændringer i priser og indkomst mærkes. En husholdning med en stor boligudgift har mindre plads til at flytte penge mellem andre poster, hvis den udgift stiger. En anden kan bruge en større andel af sit budget på transport eller fødevarer. Eurostats andele er beregnet på tværs af husholdningerne. De giver et nationalt billede, mens en families egne udgifter kan være fordelt anderledes.
Finland lå tæt på Danmark for bolig og forsyning med en andel på 29,2 procent. For fødevarer og alkoholfri drikke lå Finland på 12,8 procent og Sverige på 12,7 procent. Forskelle i andelene kan afspejle både prisniveauer og indkøbsmønstre.
Væksten var ujævnt fordelt mellem landene
Forbruget steg blandt andet 7,0 procent i Bulgarien, 6,8 procent på Malta og 5,1 procent på Cypern. I Estland faldt det 0,3 procent, og i Finland gik det 1,0 procent tilbage. De nationale vækstrater viser udviklingen fra landets eget udgangspunkt. En større vækstrate betyder derfor, at forbruget voksede hurtigere i perioden. Sammenligning af, hvor meget den enkelte indbygger forbruger, kræver også oplysninger om niveauer og befolkning.
Tallene siger heller ikke i sig selv, hvordan husholdningerne finansierede forbruget. Højere indkomst, lavere opsparing og ændringer i låntagningen kan alle påvirke, hvor meget husholdningerne bruger. For at vurdere, om fremgangen er holdbar, skal forbrugstallene derfor læses sammen med indkomst og opsparing. Eurostats opgørelse viser udviklingen frem til 2025. Nyere tal for eksempelvis detailsalg beskriver et smallere udsnit af husholdningernes efterspørgsel, fordi store dele af tjenesteforbruget ligger uden for detailhandlen.
Publiceret 15. november 2026 kl. 14.04 dansk tid.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
