Jordbrugets værdiskabelse stiger 17 procent trods højere inputudgifter

Jordbrugssektorens bruttoværditilvækst steg til 31,8 mia. kroner i 2025, omkring 17 procent mere end året før. Det viser nye, foreløbige årstal fra Danmarks Statistik, offentliggjort 3. november. Fremgangen kom, selv om værdien af sektorens forbrug af varer og tjenester også steg.

Produktionsværdien voksede til 102,4 mia. kroner fra 94,5 mia. kroner, mens forbruget i produktionen steg til 70,6 mia. kroner fra 67,3 mia. kroner. Forskellen mellem de to størrelser er bruttoværditilvæksten, som belyser sektorens værdiskabelse.

En større produktion skal betale et større forbrug

Regnestykket er 102,4 minus 70,6, som giver 31,8 mia. kroner. JustMoneys beregning på de afrundede tal viser, at produktionsværdien voksede med 7,9 mia. kroner, mens forbruget voksede med 3,3 mia. kroner. Forskellen efterlod dermed 4,6 mia. kroner mere i bruttoværditilvækst.

Det er værd at skelne mellem væksten i salgsrelaterede værdier og det beløb, der er tilbage efter køb af varer og tjenester. Stigende aktivitet giver ikke automatisk samme procentvise fremgang i værdiskabelsen. Udviklingen i inputudgifterne er også afgørende.

Foder var med 31 mia. kroner den største enkeltpost i forbruget. Den animalske produktionsværdi var 63,1 mia. kroner mod 32,7 mia. kroner for den vegetabilske. Tallene viser, hvor meget de animalske aktiviteter fylder i sektorregnskabet, men siger ikke, at alle bedrifter har oplevet samme fremgang.

Værdier i kroner er ikke et mål for mængder alene

Den aktuelle tabel er opgjort i løbende priser. En højere produktionsværdi kan derfor afspejle ændrede priser, ændrede mængder eller en anden sammensætning af produktionen. De 17 procent kan ikke uden videre omtales som 17 procent flere producerede varer.

Et forenklet eksempel viser forskellen: Hvis en producent sælger samme mængde til en pris, der er 10 procent højere, stiger værdien 10 procent uden større fysisk produktion. Hvis mængden derimod vokser, mens prisen falder, afhænger den samlede værdi af begge bevægelser. Eksemplet er en forklaring af regnemåden, ikke en beregning af årets danske høst.

Danmarks Statistik beskriver netop produktværdiernes beregning som mængde gange pris. Statistikken findes både i løbende og i sidste års priser, og valget af prisgrundlag er derfor vigtigt for det spørgsmål, man ønsker at besvare.

Værdiskabelse er ikke penge til fri udbetaling

Bruttoværditilvæksten er opgjort, før hele fordelingen af sektorens indkomst er beskrevet. Den kan derfor ikke sidestilles med et disponibelt beløb på landmændenes konti. Andre poster i sektorregnskabet omfatter blandt andet kapitalforbrug, aflønning, skatter og tilskud.

For en virksomhed eller långiver er denne sondring praktisk. Et bedre samlet sektortal kan give baggrund for at vurdere erhvervets udvikling, men en konkret bedrift kan have andre produktpriser, omkostninger, gæld og investeringsbehov. Sektorens sum er ikke et regnskab for en gennemsnitlig families privatøkonomi.

Sammenlign med de reviderede tal

I offentliggørelsen fra oktober 2025 var bruttoværditilvæksten for 2024 foreløbigt opgjort til 28,1 mia. kroner. I den nye tabel er samme år opgjort til 27,2 mia. kroner. Den aktuelle årsændring skal derfor beregnes med det nye sammenligningsgrundlag.

Det betyder, at en gammel nyhed og en ny tidsserie kan indeholde forskellige tal for samme år uden nødvendigvis at være fejlbehæftede. Den tidligere nyhed beskrev det daværende datagrundlag. En vurdering af udviklingen bør bruge den seneste opdatering for begge år.

Foreløbige tal bygger på flere datakilder

Sektorregnskabet samler eksisterende statistikker, administrative oplysninger og andre kilder. Danmarks Statistik peger på, at usikkerhed fra de bagvedliggende opgørelser også påvirker det samlede regnskab. Foreløbige beregninger indeholder desuden skøn og antagelser, indtil mere fuldstændige oplysninger foreligger.

JustMoneys vurdering er, at de nye tal dokumenterer en fremgang i den opgjorte værdiskabelse i 2025. De siger ikke, hvordan økonomien udvikler sig i den aktuelle efterårsmåned i 2026, og kan ikke alene bruges til at forudsige fødevarepriser i butikkerne.

Billedet er et genereret genrebillede af et fiktivt dansk landbrugsområde og dokumenterer ikke en bestemt bedrift eller høst.

Publiceret 3. november 2026 kl. 11.25 dansk tid.