Sygefraværet står stille på 4,1 procent – store forskelle mellem sektorer

Fravær på grund af egen sygdom udgjorde 4,1 procent i 2025, svarende til 9,7 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat. Niveauet var uændret fra 2024. Det viser Danmarks Statistiks årlige fraværsopgørelse, offentliggjort den 30. oktober.

Det stabile hovedtal dækker over forskelle mellem sektorer. Regionerne lå på 6,0 procent og staten på 3,9 procent, mens virksomheder og organisationer havde 3,3 procent. Kun kommunerne havde en mindre stigning, på 0,1 procentpoint. Tallene er relevante for bemanding og planlægning, men udgør ikke en opgørelse over den samlede regning for fraværet.

Arbejdsomfang er afgørende for målet

Statistikken sætter fraværet i forhold til de ansattes arbejdsomfang. Derfor er de 9,7 fraværsdagsværk et mål pr. fuldtidsansat og ikke en påstand om, at hver enkelt medarbejder havde netop så mange sygedage.

Et gennemsnit kan rumme både medarbejdere uden fravær og medarbejdere med længere forløb. På samme måde kan to arbejdspladser med samme fraværsprocent have meget forskellig fordeling mellem korte og lange fraværsperioder. Hovedtallet fortæller ikke alene, hvordan bemandingsproblemerne ser ud i hverdagen.

For en arbejdsgiver er det en væsentlig sondring. En enkelt længere periode og mange korte, uforudsete perioder kan kræve forskellige former for planlægning. Den offentliggjorte årsprocent dokumenterer omfanget, men giver ikke i sig selv en bestemt forklaring eller én løsning.

Større forskel mellem sektorer end mellem år

Forskellen mellem regionernes 6,0 procent og virksomhedernes og organisationernes 3,3 procent er 2,7 procentpoint. Det er JustMoneys beregning ud fra de offentliggjorte sektorprocenter. Den sammenligning er noget andet end ændringen fra 2024 til 2025.

Sektorerne har forskellige arbejdsopgaver og personalesammensætninger. En samlet forskel kan derfor ikke automatisk tolkes som et mål for kvaliteten af ledelsen eller medarbejdernes indsats. En mere præcis sammenligning kræver, at man også undersøger de grupper, der sammenlignes.

Danmarks Statistik opdeler blandt andet data efter arbejdsfunktion, branche, køn og alder. De opdelinger giver mulighed for mere målrettede undersøgelser, men usikkerheden bliver også større i mindre grupper. Et enkelt sektorgennemsnit bør derfor bruges som udgangspunkt for spørgsmål frem for som en færdig årsagsforklaring.

Datagrundlaget er forskelligt i offentligt og privat regi

Den offentlige del bygger på oplysninger fra hele sektoren. Den private del bygger på en stikprøve på cirka 2.600 virksomheder med mindst ti ansatte, som opregnes til denne virksomhedspopulation. Små virksomheder med færre end ti ansatte er dermed ikke dækket af denne private opregning.

Forskellen er vigtig, når tallene omtales som et samlet billede af arbejdsmarkedet. En totaltælling og en stikprøve har forskellige usikkerheder. At en sektor er dækket fuldt, betyder desuden ikke, at registrering og måling er uden mulighed for fejl.

Statistikken er årlig og vedrører hele 2025. Den fortæller derfor ikke, hvordan sygefraværet udvikler sig i den aktuelle efterårsmåned. En ny offentliggørelse og en ny referenceperiode er to forskellige datoer, som bør holdes adskilt.

Fravær kan ikke direkte omsættes til et tab i kroner

Et fraværsdagsværk er et mål for tid. For at beregne økonomiske konsekvenser må man også kende eksempelvis lønomkostninger, eventuel erstatningsbemanding og ændringer i opgaveløsningen. Den nye opgørelse giver ikke ét beløb, der kan bruges på alle arbejdspladser.

Det vil derfor være forenklet at gange fraværsprocenten med omsætningen og kalde resultatet et dokumenteret tab. Omsætning, lønudgift og produktionskapacitet er forskellige størrelser. De økonomiske virkninger afhænger af, hvordan arbejdspladsen faktisk håndterer fraværet.

Børns sygdom er opgjort særskilt og lå uændret på 0,5 fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat. Den kategori skal ikke forveksles med egen sygdom eller med barsels- og adoptionsorlov, som også indgår i statistikken under egne årsager.

JustMoneys vurdering er, at det stabile hovedtal først og fremmest giver et nyt grundlag for at følge arbejdsindsats og bemandingsbehov. En vurdering af udgifter eller produktivitet kræver yderligere oplysninger. Artiklen indeholder ingen konklusion om sygdommenes årsager.

Billedet er et genereret genrebillede fra et fiktivt kontor. Det dokumenterer ikke en sygemelding eller en bestemt arbejdsplads.

Publiceret 1. november 2026 kl. 08.00 dansk tid.