PENGE · ØKONOMI · AKTIEROm JustMoney ↗

FORSTÅ ØKONOMIEN. FØLG PENGENE.

Søg
Renter / Nyhed

Dyrere energi løftede inflationen i euroområdet til 4 procent

Energi stod for knap halvdelen af årsinflationen i oktober. Uden energi var prisstigningen 2,3 procent, samme takt som i september.

Af JustMoney ·
Redaktionelt genrebillede
Billede: Charlotte Madsen

Forbrugerpriserne i euroområdet lå 4,0 procent højere i oktober end et år tidligere. Det var op fra 3,8 procent i september, viser Eurostats endelige oktoberopgørelse fra 18. november. Det samlede tal bekræfter det foreløbige skøn, men energiudgifterne steg lidt mere, end Eurostat først havde regnet med. I Danmark lå inflationen på 2,1 procent efter samme europæiske mål.

Energipriserne i euroområdet steg 21,0 procent på et år, mod 19,0 procent i september. Det foreløbige skøn for oktober lød på 20,8 procent. Fra september til oktober steg energipriserne med 1,5 procent, mens det samlede forbrugerprisindeks steg med 0,5 procent.

Energi stod for knap halvdelen af inflationen

Energi bidrog med 1,89 procentpoint til den samlede årsinflation på 4,0 procent. En måned tidligere var bidraget 1,72 procentpoint. Stigningen i energiens bidrag forklarer dermed størstedelen af den bevægelse, der kunne ses i det samlede tal fra september til oktober. Ved opgørelsen af bidrag tager Eurostat højde for, hvor meget hver varegruppe fylder i den gennemsnitlige forbrugskurv.

Tjenester gav det næststørste bidrag på 1,55 procentpoint. Priserne på tjenester steg 3,3 procent på et år, lidt mere end de 3,2 procent i september. Tjenester fylder væsentlig mere end energi i forbrugskurven. Det forklarer, hvorfor en langt mindre prisstigning end på energi stadig kan give et stort bidrag til den samlede inflation.

Prisindekset uden energi steg 2,3 procent på et år, samme sats som i september. Et andet mål, der også udelader fødevarer, alkohol og tobak, steg fra 2,5 til 2,6 procent. De to mål viser, hvordan forskellige dele af økonomien udvikler sig, når man ser bort fra bestemte indkøb. For husholdningerne afhænger den faktiske regning også af de priser, som holdes ude af disse mål, og af hvor meget for eksempel varme og transport fylder i deres budget.

Fødevarer, alkohol og tobak steg samlet 1,5 procent på et år. Det dækkede over en stigning på 4,6 procent for uforarbejdede fødevarer, mens gruppen med forarbejdede fødevarer, alkohol og tobak steg 0,4 procent.

Danmark lå i den lave ende af EU

I hele EU steg inflationen fra 3,8 til 4,0 procent. Sverige havde den laveste årsinflation med 0,6 procent, mens Danmark og Tjekkiet fulgte med 2,1 procent hver. I den anden ende lå Rumænien på 7,0 procent, Litauen på 6,1 procent og Bulgarien på 5,9 procent. Inflationstakten steg i 16 medlemslande, faldt i ni og var uændret i to.

Sammenligningen bygger på det harmoniserede forbrugerprisindeks, som gør landenes tal sammenlignelige efter fælles regler. Det danske tal i Eurostats opgørelse adskiller sig fra de 2,2 procent, Danmarks Statistik offentliggjorde med sit nationale forbrugerprisindeks. Indeksene bruger forskellige vægte og har forskellig dækning. For en sammenligning mellem Danmark og andre EU-lande er det derfor det harmoniserede tal, der skal bruges.

ECB holdt renten i ro i oktober

Den Europæiske Centralbank lod 29. oktober sine styringsrenter stå uændret og fastholdt indlånsrenten på 2,50 procent. Banken pegede dengang på, at højere energipriser både kunne løfte inflationen og dæmpe væksten. Den vurderede samtidig, at den underliggende inflation foreløbig havde været bredt stabil, og at lønudviklingen endnu ikke havde reageret væsentligt.

Oktoberopgørelsen viser stadig en afstand til ECB's mål om 2 procents inflation på mellemlangt sigt. For pengepolitikken er det også relevant, om energiprisernes stigning breder sig til virksomhedernes øvrige priser og til lønninger. En virksomhed kan eksempelvis vælge at lægge højere energi- og transportomkostninger ind i salgspriserne, hvis de varer ved. Hvor ofte det sker, kan en enkelt månedsopgørelse ikke afgøre.

Eurostat offentliggør efter planen det første skøn for november 1. december. Det giver det næste sammenligningspunkt for, om energiens bidrag fortsætter op, og om priserne uden energi ændrer tempo.

Publiceret 18. november 2026 kl. 17.04 dansk tid.

Kilder & dokumentation

Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.

Læs også