Knap tre ud af ti i EU har svært ved at betale en uventet regning

I 2025 boede 29,2 procent af EU's befolkning i en husstand, der ifølge eget svar ikke kunne betale en nødvendig, uventet udgift af egne midler. Det viser en opgørelse fra Eurostat offentliggjort 11. november. I 2024 var andelen 30,0 procent. Faldet på 0,8 procentpoint dækker over store forskelle mellem medlemslandene. I Grækenland gjaldt det godt halvdelen af befolkningen, mens andelen i Nederlandene var omkring hver sjette.

Opgørelsen måler, hvor mange mennesker der bor i en husstand med begrænset økonomisk råderum, når en uventet regning opstår. Det kan eksempelvis være en nødvendig reparation i hjemmet eller udskiftning af en vaskemaskine. En husstand kan have råd til de faste regninger i en almindelig måned og alligevel have svært ved at betale for noget, der kommer oveni og skal betales hurtigt.

Husstanden svarer, og alle dens medlemmer tæller

Eurostat bruger oplysninger fra EU's undersøgelse af indkomst og levevilkår, EU-SILC. En person svarer på husstandens vegne, og opgørelsen angiver derefter andelen af personer, der bor i husstande med det pågældende svar. En familie på fire tæller dermed som fire personer i befolkningsandelen. Statistikken beskriver, hvor mange mennesker der er berørt, selv om spørgsmålet besvares på husstandsniveau.

Spørgsmålet handler om en nødvendig udgift på et beløb fastsat for det enkelte land. Eurostats metode tager udgangspunkt i den nationale grænse for risiko for fattigdom og anvender en tolvtedel af årsbeløbet for en enkelt forbrugsenhed. Det samme nationale beløb bruges uanset husstandens størrelse. Forskelle mellem landene afspejler således svar på et fælles spørgsmål med et beløb, der er tilpasset forholdene i det enkelte land.

At betale af egne midler betyder ifølge metoden, at husstanden kan betale inden for den krævede frist uden at bede andre om økonomisk hjælp eller forværre sin gældssituation. Muligheden for at låne til udgiften er derfor noget andet end den betalingsevne, undersøgelsen måler. Svarene fortæller heller ikke, hvor ofte husstandene faktisk har fået den slags regninger.

Grækenland og Nederlandene lå 35 procentpoint fra hinanden

I Grækenland boede 50,5 procent af befolkningen i en husstand, der svarede, at den ikke kunne klare udgiften. I Letland var det 43,7 procent og i Bulgarien 42,4 procent. Nederlandene lå lavest med 15,3 procent, efterfulgt af Malta og Tjekkiet, begge med 18,7 procent. Afstanden mellem det højeste og laveste landetal var 35,2 procentpoint.

Tallene viser, hvor udbredt problemet er i de enkelte lande, men opgørelsen fastslår ikke årsagerne til forskellene. En regning kan være svær at betale for en husstand med høje faste udgifter og få penge på kontoen, selv om den har en løbende indkomst. En anden husstand med samme indkomst kan have penge til rådighed, hvis dens faste udgifter er lavere, eller den har kunnet spare op. Spørgsmålet indfanger den samlede mulighed for at betale på det tidspunkt, hvor undersøgelsen gennemføres.

En buffer handler også om, hvornår pengene er til rådighed

En husstand kan have værdier bundet i en bolig eller en pensionsopsparing og samtidig have begrænset adgang til kontanter til en regning, der forfalder nu. Undersøgelsen sætter derfor fokus på en anden side af privatøkonomien end formue eller årsindkomst. For læseren er skellet konkret. To husstande kan have samme formue og meget forskellige muligheder for at betale en håndværker inden for få dage.

EU-tallet for 2025 er lavere end året før, men næsten tre ud af ti boede fortsat i en husstand, der vurderede, at den ikke kunne dække udgiften. Andelen fortæller, hvor almindelig den situation var i undersøgelsen. Den viser ikke, hvor stort et beløb de berørte husstande manglede, eller hvor mange der efterfølgende fik råd til at betale.

Publiceret 13. november 2026 kl. 08.03 dansk tid.