Euroområdets BNP voksede, mens beskæftigelsen stod stille

Euroområdets økonomi voksede 0,4 procent i tredje kvartal, mens antallet af beskæftigede var uændret fra kvartalet før. Det viser Eurostats foreløbige opgørelse, offentliggjort fredag den 13. november. Væksten var lavere end i andet kvartal, hvor bruttonationalproduktet steg 0,6 procent og beskæftigelsen voksede 0,1 procent. Det nye BNP-skøn bekræfter det tal, Eurostat offentliggjorde 30. oktober. Beskæftigelsen er den nye del af kvartalsbilledet.

For EU som helhed voksede BNP 0,5 procent fra andet til tredje kvartal. Det var også en opbremsning, fra 0,7 procent kvartalet før. Antallet af beskæftigede i EU var uændret efter en stigning på 0,1 procent i andet kvartal. EU-tallet dækker alle 27 medlemslande, mens euroområdet omfatter landene med euro. Danmark indgår derfor i EU-tallet.

Beskæftigelsen steg set over et år

Sammenlignet med tredje kvartal sidste år steg BNP 1,3 procent i euroområdet og 1,5 procent i EU. Årsvæksten var i begge tilfælde 0,1 procentpoint højere end i andet kvartal. Kvartalstallene sammenligner sommermånederne med foråret, mens årstallene sammenligner med samme periode sidste år. De to opgørelser kan derfor godt vise henholdsvis lavere tempo fra kvartal til kvartal og en lidt højere vækst på årsbasis.

Beskæftigelsen steg 0,4 procent på årsbasis i både euroområdet og EU. I euroområdet var det lidt mindre end stigningen på 0,5 procent i andet kvartal. For EU var årsvæksten den samme som kvartalet før. Uændret beskæftigelse fra kvartal til kvartal betyder, at det samlede antal beskæftigede lå omtrent på samme niveau ved den anvendte afrunding. Virksomheder kan stadig have ansat eller afskediget medarbejdere, og udviklingen kan være forskellig mellem brancher og lande.

BNP kan vokse med samme antal beskæftigede

BNP-tallet er korrigeret for prisændringer og sæsonudsving. Det måler dermed, hvordan den økonomiske produktion udviklede sig i mængde. Beskæftigelsestallet tæller personer. Hvis de beskæftigede tilsammen arbejder flere timer, kan produktionen stige med samme antal personer. Den kan også stige, hvis der produceres mere pr. time, eller hvis væksten især kommer fra brancher, hvor produktionen kan øges med få ekstra ansatte.

De foreløbige tal kan ikke i sig selv afgøre, hvilken af forklaringerne der vejede tungest. Til det kræves blandt andet oplysninger om arbejdstimer og en mere detaljeret opdeling af produktionen. Beskæftigelse og ledighed måler desuden forskellige forhold. Hvis arbejdsstyrken vokser, kan ledigheden ændre sig, selv om antallet af beskæftigede ligger stille.

Tysk vækst lå under gennemsnittet

Tysklands BNP steg 0,2 procent fra andet til tredje kvartal. Det var under euroområdets vækst på 0,4 procent. I andet kvartal voksede den tyske økonomi 0,3 procent. For danske virksomheder med tyske kunder giver det tyske tal et mere direkte billede af aktiviteten på deres marked end gennemsnittet for euroområdet. Efterspørgslen efter en bestemt dansk vare afhænger dog også af, hvilken branche kunderne tilhører, og hvad virksomhederne selv køber ind.

Euroområdet består i opgørelsen af 21 lande. EU-tallet omfatter også blandt andet Sverige og Polen. De to vækstrater bygger på økonomiernes samlede produktion i hver gruppe, så store økonomier påvirker tallene mere end små.

Eurostats landefordeling indeholder endnu ikke et dansk BNP-tal for tredje kvartal. Den viser en dansk vækst på 0,9 procent i andet kvartal. En sammenligning mellem Danmark og euroområdet i tredje kvartal må derfor afvente de danske tal for samme periode.

Eurostat oplyser, at de indberettede tal bag BNP-skønnet dækker 97 procent af BNP i både euroområdet og EU. Beskæftigelsesskønnet bygger på data, der dækker 95 procent af beskæftigelsen i euroområdet og 92 procent i EU. Flere oplysninger kan stadig flytte de foreløbige tal. Eurostat planlægger en mere omfattende opgørelse 7. december. Her vil de uddybende tal give et bedre grundlag for at se, hvilke dele af økonomien der bidrog til væksten.

Publiceret 13. november 2026 kl. 17.01 dansk tid.