Større energiunderskud tynger euroområdets varehandel

Euroområdet havde et underskud på 10,3 mia. euro i varehandlen med resten af verden i september. I samme måned sidste år havde området et overskud på 13,5 mia. euro. Det viser Eurostats første opgørelse, offentliggjort fredag den 13. november. Både eksport og import steg målt i euro, men importen steg væsentligt hurtigere. Et større underskud på energihandlen stod for godt halvdelen af tilbagegangen i den samlede balance.

Euroområdets eksport til resten af verden steg 6,0 procent til 272,7 mia. euro. Importen steg 16,1 procent til 283,0 mia. euro. På et år voksede værdien af eksporten dermed med 15,5 mia. euro, mens importen voksede med 39,3 mia. euro. Forskellen mellem de to ændringer forklarer omslaget på 23,8 mia. euro fra overskud til underskud.

Energihandlen forklarer godt halvdelen af omslaget

Euroområdets underskud på energihandlen steg fra 20,7 mia. euro i september sidste år til 33,0 mia. euro i september i år. Det var en forværring på 12,3 mia. euro. Det samlede underskud på varehandlen var mindre end energiunderskuddet, fordi handlen med de øvrige varer under ét gav overskud.

Statistikken viser værdien af de varer, der krydser grænsen. En større importregning kan afspejle højere priser, større mængder eller en ændring i, hvilke varer der købes. Derfor kan stigningen i værdien ikke uden videre læses som en tilsvarende stigning i den mængde energi, euroområdet har importeret. For en virksomhed, der køber energi til produktion, afhænger den konkrete regning også af dens kontrakter, priserne på dens energikilder og forbruget.

EU fik også et større underskud end året før

For alle 27 EU-lande under ét viste varehandlen med lande uden for EU et underskud på 16,8 mia. euro. I september sidste år havde EU et overskud på 11,4 mia. euro. Eksporten til lande uden for EU steg 4,7 procent til 240,1 mia. euro, mens importen steg 17,9 procent til 256,9 mia. euro.

Udviklingen i EU hang også sammen med andre varegrupper end energi. Overskuddet på handlen med maskiner og køretøjer faldt fra 13,1 mia. euro til 3,3 mia. euro. Samtidig steg energiunderskuddet fra 24,1 mia. euro til 37,6 mia. euro. Varegrupperne trak dermed begge balancen ned. Set over årets første ni måneder havde EU et underskud på 83,2 mia. euro mod et overskud på 85,5 mia. euro i samme periode sidste år.

Danmark tæller med i EU-opgørelsen. Grænsen mellem intern og ekstern handel er forskellig for de to grupper. En vare sendt fra Tyskland til Danmark er handel med et land uden for euroområdet, men handlen foregår inden for EU. Den indgår derfor forskelligt i de to opgørelser, selv om der er tale om den samme vareforsendelse.

Et underskud i EU’s varehandel siger heller ikke, at hvert land har underskud. EU-tallet samler handlen med omverdenen på tværs af landene, og den enkelte medlemsstats handel med andre EU-lande kan fylde meget i dens egen opgørelse.

Mindre underskud end i august

Sammenlignet med august blev underskuddet mindre i både euroområdet og EU. Eurostat opgør nu euroområdets underskud for august til 16,6 mia. euro og EU's til 25,3 mia. euro. Den første augustopgørelse viste underskud på henholdsvis 16,1 og 25,2 mia. euro. Ændringen viser, at tallene kan flytte sig, efterhånden som statistikbureauet får flere oplysninger.

De omtalte månedsbeløb er opgjort uden sæsonkorrektion. Der kan derfor ligge normale forskelle i handelsmønstret bag en del af ændringen fra august til september. Sammenligningen med september sidste år holder måneden fast og viser, at balancen var svagere end for et år siden. For eksportører viser tallene, at værdien af salget til resten af verden stadig steg, selv om balancen gik i minus. Opgørelsen dækker varer, så indtægter fra eksempelvis rådgivning og andre tjenester ligger uden for regnestykket. Eurostat planlægger næste offentliggørelse 16. december.

Publiceret 13. november 2026 kl. 21.28 dansk tid.