Danskernes indkomst efter skat steg hurtigere end priserne i 2025
Den disponible indkomst steg 4,5 procent i gennemsnit. Alle ti indkomstgrupper fik større købekraft i gennemsnit, mens andelen med relativ fattigdom lå stille.

Danskernes gennemsnitlige disponible indkomst steg 4,5 procent i 2025 til 354.800 kr. pr. person, når Danmarks Statistik tager højde for familiesammensætningen. Forbrugerpriserne steg 1,9 procent samme år. Korrigeret for den prisstigning svarer fremgangen i gennemsnitsindkomsten til omtrent 2,6 procent i købekraft. Det fremgår af indkomstopgørelsen, som Danmarks Statistik offentliggjorde fredag den 13. november.
Tallene beskriver indkomst efter skat og renteudgifter. For at sammenligne personer i forskellige familietyper tager statistikken udgangspunkt i familiens samlede indkomst og korrigerer for, at flere personer kan dele en række udgifter. To voksne, der bor sammen, kan eksempelvis dele udgifter til bolig og internet. Det justerede beløb på 354.800 kr. er derfor et mål for indkomst på tværs af familietyper.
Købekraften steg i alle ti indkomstgrupper
Danmarks Statistik opdeler befolkningen i ti lige store grupper efter indkomst. For de ti procent med de laveste indkomster steg gennemsnittet 5,3 procent til 106.500 kr. For gruppen med de højeste indkomster steg det 3,4 procent til 882.200 kr. Forbrugerpriserne steg mindre end gennemsnitsindkomsten i samtlige ti grupper, så hver gruppe havde fremgang i realindkomst i gennemsnit.
Ved sammenligningen bliver grupperne dannet på ny hvert år. Sammensætningen kan derfor påvirke tallene. Danmarks Statistik peger på, at gruppen med de laveste indkomster havde omkring 4.200 flere pensionister end i 2024, mens antallet af studerende i gruppen var omtrent det samme. Pensionisterne havde gennemsnitligt højere indkomster end de studerende. Fremgangen i en gruppe beskriver dermed både indkomstændringer og ændringer i, hvem der befinder sig i gruppen.
Inflationen på 1,9 procent er et gennemsnit for forbrugerpriserne. Den købekraft, en husstand oplever, afhænger også af, hvad den bruger pengene på. Husstande med samme procentvise indkomstfremgang kan få forskelligt råderum, hvis de har forskellige boligudgifter eller bruger forskellige andele af budgettet på transport og dagligvarer.
To mål giver forskellige billeder af indkomstforskellene
Gini-koefficienten faldt fra 30,4 i 2024 til 30,2 i 2025. Det var andet år i træk med et fald efter niveauet på 30,6 i 2023. Gini-koefficienten sammenfatter forskellene i hele indkomstfordelingen og påvirkes blandt andet af udviklingen blandt personer med meget store indkomster.
Et andet mål sammenligner grænsen til den højeste tiendedel med grænsen til den laveste tiendedel. I 2025 lå de to grænser på henholdsvis 546.700 kr. og 168.800 kr. efter justering for familiesammensætning. Forholdet mellem grænserne var 3,24, samme niveau som året før. De to mål viser således, at forskellene faldt en smule på tværs af hele fordelingen, mens afstanden mellem de to grænser var stabil målt som et forhold.
Andelen med relativ fattigdom lå stille
I 2025 levede 224.100 personer i familier, som opfyldte Danmarks Statistiks kriterier for relativ fattigdom. Det var omkring 300 færre end året før. Andelen af befolkningen var fortsat 3,8 procent. Opgørelsen omfatter familier med en indkomst under halvdelen af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Udeboende studerende er udeladt af denne opgørelse. Medianindkomsten er den indkomst, der deler befolkningen i to lige store halvdele. Hvis medianen stiger, stiger indkomstgrænsen i opgørelsen også.
Blandt børn og unge under 18 år opgjorde Danmarks Statistik antallet til omkring 48.000, et fald på omkring 700. Andelen var fortsat 4,3 procent. Antal og andel kan udvikle sig forskelligt, fordi andelen også afhænger af, hvor mange børn og unge der er i befolkningen.
Danmarks Statistik opgør desuden den personlige disponible indkomst for personer over 14 år uden den samme korrektion for familiesammensætning. Det gennemsnit steg fra 287.700 kr. til 300.100 kr. i 2025. Personmålet belyser den enkeltes egen indkomst, mens familiemålet også tager højde for, hvordan indkomsten kan deles mellem dem, der bor sammen. Valget af mål har derfor betydning, når beløbene sammenlignes med et konkret husholdningsbudget.
Publiceret 14. november 2026 kl. 14.03 dansk tid.
Kilder & dokumentation
Artiklen bygger på nedenstående offentlige kilder. Redaktionelle vurderinger er markeret i teksten.
