Boligpriserne i EU er løbet fra indkomsterne siden 2015

Boligpriserne i EU er steget mere end husholdningernes indkomst pr. indbygger over det seneste årti. I 2025 lå forholdet mellem priser og indkomst 6,8 procent højere end i 2015, viser en opgørelse, som Eurostat offentliggjorde 9. november. Indekset steg i 17 af de 27 medlemslande og faldt i de øvrige ti. Portugal havde den største stigning, mens Rumænien havde det største fald.

Forholdet mellem priser og indkomster siger noget om, hvordan prisen på at købe en bolig har udviklet sig i forhold til det beløb, husholdningerne har til rådighed. Eurostat ser på ændringen i hver af de to størrelser og bruger 2015 som udgangspunkt. Hvis boligpriserne og indkomsterne vokser lige hurtigt, ligger forholdet stille. Hvis boligpriserne vokser hurtigere, stiger det. Tallet på 6,8 procent er dermed ændringen i forholdet mellem priser og indkomster over ti år.

Portugal og Rumænien trak i hver sin retning

I Portugal steg forholdet mellem boligpriser og indkomster 60,8 procent fra 2015 til 2025. Nederlandene fulgte med 34,3 procent, mens Ungarn lå på 26,5 procent, Tjekkiet på 25,8 procent og Spanien på 24,5 procent. I Rumænien faldt forholdet 42,8 procent. Finland havde et fald på 25,2 procent og Bulgarien et fald på 16,2 procent.

Tallene viser, hvor meget forholdet har flyttet sig fra udgangspunktet i hvert land. Et land kan begynde perioden med høje boligpriser i forhold til indkomsterne og få et fald i indekset, mens et land med et lavere udgangspunkt får en stigning. Begge udviklinger kan ske, selv om boliger ved periodens slutning stadig koster relativt mere i det første land. Til den sammenligning kræves oplysninger om de faktiske indkomster og boligpriser på samme tidspunkt.

Landeindekset dækker også over forskellige lokale markeder. En køber med arbejde i en storby kan have en anden indkomstudvikling end landsgennemsnittet, og de boliger, køberen ser på, kan være steget i pris i et andet tempo. For den enkelte husholdning afhænger mulighederne desuden af, hvor meget den kan lægge kontant, og hvor meget den har tilbage efter sine øvrige faste udgifter.

EU var tæt på sit langsigtede gennemsnit i 2025

Eurostat sætter også forholdet mellem boligpriser og indkomster i relation til sit gennemsnit siden 2000. Med den målestok lå EU 7,9 procent over gennemsnittet i 2007 og 7,4 procent over i 2022. Forholdet faldt i 2023 og 2024. I 2025 lå det igen en anelse over gennemsnittet, med en forskel på 0,03 procent.

Det nære sammenfald med gennemsnittet og stigningen på 6,8 procent siden 2015 handler om de samme priser og indkomster, men målt fra forskellige udgangspunkter. Sammenligningen med 2015 beskriver, hvor meget forholdet har ændret sig over ti år. Det langsigtede gennemsnit samler både år, hvor boligpriserne lå højt i forhold til indkomsterne, og år, hvor de lå lavt. Eurostat bruger det sidste mål som en del af EU’s overvågning af økonomiske ubalancer.

Renten påvirker den månedlige regning

To købere med samme indkomst og samme købspris kan få forskellige boligudgifter, hvis de lægger forskellige udbetalinger eller låner til forskellige renter. Et højere renteniveau kan øge den månedlige ydelse for en ny køber, selv når forholdet mellem købspris og indkomst ligger stille. Omvendt kan en lavere lånerente dæmpe en del af stigningen i udgiften, hvis købsprisen er vokset. Ejendomsskatter, vedligehold og andre løbende udgifter påvirker også, hvad der er plads til i boligbudgettet.

For førstegangskøbere har prisudviklingen betydning både for størrelsen på et nyt lån og for det beløb, der skal spares op inden købet. En ejer, der sælger en bolig for at købe en anden, kan samtidig have fået en højere salgsværdi på sin nuværende bolig. Eurostats indeks beskriver den fælles udvikling i priser og indkomst. Hvordan udviklingen rammer køberen, afhænger af den konkrete bolig, finansieringen og køberens udgangspunkt.

Publiceret 14. november 2026 kl. 08.07 dansk tid.